Stifterne af restaurant BAR MORO overtog lejemålet i juni 2024, efter at den italienske restaurant Nino e Franco havde ligget der i næsten 30 år.

BAR MORO åbnede den 18. november 2024 efter omfattende istandsættelse med helt ny stil, som er klassisk og moderne på samme tid. De rå vægge i newyorker-stil. Det oprindelige terrazzogulv er blevet flot restaureret og fremhæver husets sjæl. De hvide loftsplader i diagonalt mønster og to specialdesignede barer, belysningen og hvide marmorborde skaber tilsammen en varm og hyggelig stemning.

Stifternes vision er at skabe et spisested med liv hele dagen, som samler lokalmiljøet.

BAR MORO er cafe, bar og restaurant under samme tag og har åbent fra morgen til aften alle ugens dage.

Køkkenchefen og med-ejer, Jonas Franck, har erfaring fra andre velrenommerede restauranter.
Menuen er inspireret af det mediterranske køkken. Se menu og book bord på https://barmoro.dk/